Interview med Karin Slaughter

Bestsellerforfatteren Karin Slaughter er aktuel med Brudstykker, der lige er udkommet på dansk. Karin Slaughter er i en klasse for sig selv, og hun forstår virkelig at skrue en god thriller sammen. Vi fik lov at stille hende nogle spørgsmål om både Brudstykker og om hendes forfatterskab. Læs med her, og bliv klogere på, hvordan Karin Slaughter arbejder, hvor hun finder inspiration og hvad der er vigtigst for hende som forfatter.

Hvor finder du inspiration til dine bøger?

Ofte har jeg faktisk ingen anelse. Det, der ofte sker, er, at jeg finder på noget forfærdeligt, der skal ske i det første kapitel, og så opstår resten af historien ud fra det. Med én bog kan jeg dog sige helt præcist, at inspirationen kom direkte til mig i en drøm: De smukkeste.

Jeg havde fået en diskusprolaps, og min læge havde givet mig en recept på smertestillende medicin, som gav mig sindssyge drømme. Jeg vågnede – og skrev med det samme ned, hvad jeg havde drømt: Det var den præcise indledning til De smukkeste, de første 100 sider.

Oftest er det brudstykker og detaljer, som smelter sammen til den forfærdelige hændelse i bogens begyndelse, der kickstarter handlingen. Idéerne kommer tit på ubelejlige tidspunkter – jeg har en notepad hængende i bruseren, så jeg altid kan skrive noter og idéer ned.

Hvordan vælger du navnene til dine karakterer?

Jeg tænker meget over navnene i mine bøger. Når karakteren eller familien har et specielt navn, er det som regel en måde at fortælle min læser ”Vær opmærksom på denne karakter”.

Det er noget, jeg gør med vilje, fordi det er vigtigt både visuelt og mentalt at tillægge navnet og karakteren betydning i historien.

Hvis alle hed Smith eller Jones ville det være svært at følge med. Men jeg fik en reprimande fra min danske redaktør, fordi Knepper (Mike Knepper) ikke lyder så pænt på dansk. Så vi var nødt til at ændre navnet til den danske oversættelse.

Har du skjulte hemmeligheder i dine bøger, som kun ganske få læsere finder?

Ja, der er helt klart hemmeligheder. Nogle ting er lidt som at finde påskeæg – kun en håndfuld mennesker har for eksempel lagt mærke til, at Sara Lintons familie er navngivet efter karaktererne i Stormfulde højder. Jeg har nogle dybe, mørke hemmeligheder, som ingen nogensinde har fundet, men det er jo det sjove ved at være forfatter: du forstår sandheden og nogle forstår facts.

Hvilken scene har været den sværeste at skrive?

Det må være at skrive slutningen på Grant Country-serien. Jeg græd som et barn, og den var virkelig svær at skrive. Og den var skræmmende at skrive, fordi jeg troede, at jeg bare skulle blive ved med at skrive på serien til jeg blev 80. Men det er ikke det, jeg skal i mit liv, jeg skal være forfatter og blive ved med at udfordre mig selv:

Hver bog skal være lige så god som den forrige, hvis ikke bedre. Det har altid været mit mål, og det er også en af grundene til, at jeg skrev Brudstykker. Jeg blev spurgt, hvordan jeg havde tænkt mig at toppe Den gode datter, og så var jeg selvfølgelig nødt til at skrive noget helt andet og anderledes.

Derfor var Brudstykker svær at skrive, da den er både humoristisk og fuld af universelle og vigtige temaer.

Hvad kan ødelægge et skrive-flow for dig?

Min blære. Men det er på en måde også godt, fordi det får mig op at stå efter at have siddet ned længe. Jeg er meget fokuseret, når jeg skriver. Jeg har virkelig brug for tid til at tænke over plot og karakterer, ellers er jeg ikke en særlig effektiv. Normalt skriver jeg meget hurtigt, fordi jeg tænker meget over, hvad jeg skal skrive, så når jeg får sat mig ned er hele plottet tænkt igennem, og jeg føler mig derfor meget sikker på, hvor jeg skal hen og hvad jeg vil. Og når jeg ikke er så sikker i min sag, så fungerer det ikke for mig. Det bliver kedeligt, og jeg skriver det hele om igen fordi jeg ikke gider aflevere noget lort. Så ikke at tage mig den tid, jeg har brug for, kan ødelægge det for mig.

Hvilken bog er efter din mening den mest undervurderede?

Borte med blæsten. Den var helt bestemt populær på dens tid fordi det var en stor, kulturel milepæl, men filmen har overskygget romanens succes som et kunstværk.

I bogen er Scarlett O’Hara meget mere nuanceret, hun har mange flere ægteskaber og børn. Hvis du læser mellem linjerne, er der en direkte linje til, hvad der sker, ikke kun i sydstaterne, men i hele USA om og omkring borgerkrigen.

Bogen betyder så meget for så mange mennesker. Jeg tror det skyldes, at på trods af alle dens fejl er det stadig en vanvittig god historie.

 

Karin Slaughter signerer Den gode datter under sit besøg hos Arnold Busck i Købmagergade 

Hvordan ser litterær succes ud for dig?

For mig betyder det, at jeg får lov til at skrive de historier, jeg vil. Jeg er aldrig blevet censureret, min redaktør har altid stolet på mig og troet på mit skrivearbejde. Det har givet mig selvtilliden til at skrive bøger som Brudstykker, som skiller sig lidt ud fra mængden, men jeg har altid vidst, at mine forlag vil støtte mine valg. Ikke alle forfattere har det privilegium.

Kan du fortælle os om din nye bog med én eller to linjer?

Nej. Jeg er virkelig dårlig til at beskrive mine bøger! … Den handler om to kvinder på samme sted i deres liv og de beslutninger, de tager. Og dårlige ting sker. Det er alt, jeg kan sige.

Karin Slaughter blev interviewet af forfatter og journalist Helle Vincentz, da hun var gæst i SIDE OM SIDE hos Arnold Busck i Købmagergade. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *