Efterårets hårrejsende krimier

Efterårets og vinterens mørke kommer langsomt nærmere, og hvilken bedre anledning findes der til at kravle godt ind under det varme tæppe med en god krimi? Læs med her, hvor vi i anledning af Fredag den 13. guider dig til nogle af dette efterårs gruopvækkende krimier – og hårrejsende gys!

Sidste år udkom Færgen, der er en vaskeægte gyser om det mareridt, det er, ikke at kunne flygte! Forfatter Mats Strandberg er nu klar med endnu en gruopvækkende thriller: Hjemmet.

Joel vender hjem til den lille by, hvor han er vokset op – han er nødt til at tage sig af sin mor, der er dement og nu skal flytte på demensplejehjem. Moren bliver hurtigt dårligere, da hun flytter ind på plejehjemmets afdeling D. Hun ser ting, som ikke er der, og hun har kendskab til ting, som hun ikke burde have kendskab til.
Langsomt går det op for Joel, at der er andet og mere på spil end demens!

Hjemmet tegner til at blive en af efterårets mest mørke krimier, og egentlig er det nok mest rigtigt at kalde bogen for en thriller: altså en gyser! Bogen udkommer 26. oktober.

Arne Dahl er en af de krimiforfattere, som vi altid glæder os til nyt fra. I 2016 udkom Skyggezone, der er første bog i en ny serie om Sam Berger og Molly Blom.

Skyggezone sluttede med en rigtig cliff-hanger og vi er rigtig mange, der har ventet i spænding på, at bog nr. 2 skulle udkomme. Den er nu landet og hedder Indland.

Igen leverer Arna Dahl krimi i verdensklasse, og bogen har været ventetiden værd! Hvis ikke du allerede har kastet sig over Arne Dahls forfatterskab, så er Berger & Blom-serien et godt sted at starte.
Indland
er udkommet.

Også danske Michael Katz Krefeld er det værd at vente på nyt fra. Med Ravn-serien har Katz Krefeld for alvor slået sit navn fast som en af landets bedste krimiforfattere. Til november udkommer femte bog i serien om den tidligere kriminalbetjent Thomas Ravnholdt, der nu som privatopdater hyres til at finde forsvundne personer.

I Pagten konfronteres Ravn for første gang med nye oplysninger i den sag, der har hjemsøgt og traumatiseret ham i fem år: Hvem dræbte hans kæreste Eva i deres hjem?

Pagten udkommer 2. november, og vi glæder os!

Camilla Läckberg har taget verden med storm med sin Fjällbacka-serie om Erica Falk, der begyndte med Isprinsessen i 2002. Nu er tiende bog i serien udkommet – Heksen – og Camilla Läckberg er tilbage i storform.

Heksen er en elegant og nervepirrende krimi og kvindens rolle i samfundet og i hjemmet. Og så kaster bogens tematikker et interessant lys over de traditioner, som måske ikke burde være traditioner – og stiller skarpt på vores angst for det, som vi ikke kender eller forstår. Heksen er en meget aktuel og vedkommende krimi, der har været ventetiden værd.

Krimikongen over dem alle er sammen med sin søn, Owen King, aktuel med ny krimi: Sleeping Beauties, der endnu ikke er udkommet på dansk.

Stephen King er med på denne liste over efterårets hårrejsende læseoplevelser, fordi en af hans mest berømte bøger netop er blevet genudgivet.

It udkom første gang i 1986 og er blevet en rigtig gyser-klassiker. På dansk fik bogen meget passende titlen Det onde, men er nu udgivet med titlen It. Bogen blev filmatiseret i 1990, og den vanvittig uhyggelige klovn fra filmen har skabt frygt og gru hos mange af os.

Man skulle ikke tro, at en gyserfilm kunne blive ret meget mere uhyggelig end filmen fra 1990, men den nye filmatisering, der havde premiere 7. september, har bevidst det modsatte! Klovnen Pennywise er – om muligt – endnu mere gruopvækkende i 2017-udgaven!

af Kathrine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *