Reception og bogsignering: Barnestjernen fra Bryggen

De fleste kender Jan Priiskorn Schmidt for sine mange roller i dansk film. I 1960’erne var han en fast del af de biografaktuelle danske familiefilm, og han spillede overfor nogle af dansk films allerstørste stjerner. Men hvad skete der med drengen, der spillede overfor Dirch Passer og Susse Wold i Sommer i Tyrol, og som spillede rollen som storebror i de kendte og elskede Min søsters børn-film?

 
Foto: Keld Berger Graugart

Den unge mand på dengang 21 år blev træt af livet som filmstjerne, og Jan Priiskorn Schmidt trak sig tilbage fra offentligheden. I 45 år har han undgået enhver kontakt med pressen og medierne, og han har forsøgt at lægge tiden som landskendt barneskuespiller bag sig. Indtil nu.

Den 27. september udkom Barnestjernen fra Bryggen, der er Jan Priiskorn Schmidts selvbiografi – fortalt til journalist Klaus Thodsen gennem en lang række interviews.

Vores butik i Købmagergade 49 dannede rammen for udgivelsesreceptionen og efterfølgende bogsignering i samarbejde med forlaget Vild Maskine, der står bag bogudgivelsen. Signeringskøen var lang og stemningen i top.

 
Foto: Keld Berger Graugart
TV: Vibeke Houlberg kiggede også forbi til receptionen. Vibeke spillede Lotte i Min søsters børn. 
TH: Journalist og forfatter Klaus Thodsen med bogen.

Om Bogen

Barnestjernen fra Bryggen er Jans personlige fortælling om en turbulent barndom som landskendt skuespiller og en ungdom præget af angst, virkelighedsflugt og bevidsthedsudvidende stoffer. I bogen fortæller Jan Priskorn Schmidt ærligt og åbenhjertigt om sin barndom i dansk film og i arbejderkvarteret på Islands Brygge, om livets op- og nedture, om tidens store ikoner og om de indre dæmoner.

Mød Jan Priiskorn Schmidt i din lokale Arnold Busck

Nåede du ikke forbi vores butik i Købmagergade, så fortvivl ej. Jan Priiskorn Schmidt kommer nemlig på besøg i flere af vores butikker i hele landet. Du får hele planen er:

Tusind tak til forlaget Vild Maskine, journalist og forfatter Klaus Thodsen og Jan Priiskorn Schmidt for en rigtig hyggelig aften og godt samarbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *